Ftalater

Hvor støder du på dem?

Ftalater er fundet i mange forskelligartede produkter f.eks. ringbind, badeforhæng, voksduge, sexlegetøj, tryk på T-shirts, regntøj, gummistøver, legetøj, vinylgulve, dørmåtter og el-ledninger. Man anvender nemlig stofferne til at gøre plast blød og smidig.

Især blød plast af typen polyvinylchlorid (PVC) kan indeholde de omdiskuterede stoffer. PVC kaldes også vinyl.

Udover PVC har vi kendskab til, at ftalater er fundet i skumplast af typen PUR (polyurethan). Ftalater kan også findes i f.eks. maling og fugemasse.

Hvad er det?

Ftalater er en kemisk betegnelse for estere af ftalatsyre. Mange af de såkaldte ortho-ftalataer kan gøre nogle typer af plast blød og smidig.

Er de et problem?

Selvom vi ofte taler om ftalaterne som en fælles gruppe, kan man ikke sige, at de alle er problematiske. Men mange af dem er. Flere af ftalaterne påvirker evnen til at få børn og/eller skader det ufødte barn. Og mange af dem er mistænkt for at være hormonforstyrrende. En del ftalater belaster desuden miljøet.

Ftalaterne binder sig ikke direkte til den plast, de er tilsat, hvilket betyder, at de hele tiden - men meget langsomt - afgives fra materialet.

Risikoen er størst ved direkte kontakt. For eksempel hvis børn sutter på legetøj, der er gjort blødt med ftalater. Indeklimaet kan også blive belastet, f.eks. ved at stofferne frigives fra vinylgulve, fugemasse eller el-ledninger.

PVC forurener miljøet kraftigt, hvis plasten ender i det almindelige affald. Derfor skal al PVC – blødt som hårdt – afleveres til din kommunes genbrugsordning. Hårdt PVC kan genbruges, mens blød PVC bliver deponeret på lossepladsen. Med tiden er der risiko for, at ftalaterne frigives til jord og grundvand, når det ligger på en losseplads.

Vi har vurderet en række ftalater. I vores Kemiinfo kan du se, hvilke vi vurderer som problematiske og hvorfor. Ved at klikke på linket kan du se en samlet liste over ftalater.

• Liste over ftalater

Kan jeg undgå dem?

Ftalater er billigere end andre kemikalier, der kan gøre plast blød. Derfor er ftalaterne så udbredte. Du kan ikke umiddelbart se på et produkt, om det er gjort blød med det ene eller det andet kemikalie, og ofte kan du heller ikke en gang se hvilken plasttype, produktet er lavet af. Derfor kan det være rigtig svært som forbruger at gå uden om ftalaterne.

Hvis du vil undgå ftalater, kan du prøve at gå efter produkter, der ikke er lavet af blød PVC. Polypropylen (PP), polyethylen (PE) og EPDM-gummi kan have samme fleksible egenskaber som blødt PVC.

Hvad siger loven?

Myndighederne stiller visse krav til ftalater i produkter til børn. Der er forskellige regler, afhængigt af hvilken aldersgruppe produktet er rettet til.

I hele EU gælder det, at legetøj til børn mellem nul og 14 år ikke må indeholde tre af ftalaterne (DBP, BBP og DEHP), mens yderligere tre er forbudt, hvis legetøjet kan komme i munden (DnOP, DINP og DIDP).

I Danmark gælder desuden et sæt regler for legetøj til børn i alderen nul til tre år (36 måneder). Her er ftalater helt forbudt. Dog er tre ftalater (DnOP, DINP og DIDP) tilladt, hvis legetøjet ikke kan komme i munden. Reglerne gælder også udstyr, som bruges til at gøre det lettere for de små at sove eller slappe af. Eller hvis produktet anvendes til børns hygiejne eller til at spise med eller sutte på.

En hagesmæk, narresut eller ammepude må derfor ikke indeholde ftalater. Mens regntøj, gummistøvler, plast på flyverdragter og tryk på t-shirts gerne må.

Ftalat-regler for børn

Da EU lavede deres regler om ftalater i legetøj, betød det, at Danmark ikke længere kunne have et total forbud mod ftalater for nul til tre årige. EU-reglen siger nemlig, at tre ftalater er helt forbudt i legetøj til børn mellem 0 og 14 år, hvorimod yderligere tre er forbudt, hvis legetøjet kan komme i munden. Den danske regel er stadig et totalforbud, dog med den undtagelse at tre ftalater er tilladt, hvis legetøjet ikke kan komme i munden.

Ifølge lovgivningen kan et legetøj ikke komme i munden, hvis det er over fem centimeter i alle dimensioner. Hvis et legetøj består af flere dele, ser man på hver del for sig. For eksempel vil en dukke til børn under tre år kunne have et hoved, der er større end fem centimeter, mens armene er under. Det betyder, at der ikke må være ftalater i armene, men at hovedet må indeholde tre ftalater.

Når der ingen ftalater må være i et legetøj, må der dog være en lille mængde som tilskrives forurening fra produktionen. De danske regler sætter grænsen til 0,05 procent ftalater, mens EU har sat en grænse på 0,1 procent.

Du har ret til mere viden om produkter

Henvender du dig i en butik eller direkte til leverandør eller producent, skal personalet ifølge loven undersøge, om DBP, BBP, DEHP, DIHP, DIBP, Bis(2-methoxyethyl) ftalat findes i de produkter, du spørger om. Og svaret skal komme inden for 45 dage. Forbrugere har nemlig, ifølge EU’s kemikalielovgivning REACH, krav på at få oplyst, hvis et produkt indeholder stoffer på EU’s liste over kandidatstoffer. Listen bliver løbende opdateret og udvidet. Den tæller pt. 84 stoffer og altså seks ftalater.

Du kan få mere viden

• Råd om legetøj
  

  Her får du en lang række af råd om, hvordan du kan undgå problematiske stoffer i legetøj. Du kan også klikke dig videre til Fakta om legetøj.

• Råd om udstyr til babyer og børn
  

  Hvis du vil være sikker på at undgå ftalater i udstyret til babyer og børn, kan du få gode råd her.

• Råd og fakta om PVC
  

  Disse råd handler om, hvordan du undgår PVC.

• Råd og fakta om plast
  

  Når du køber produkter af eller med plast, er der en lang række råd, du kan følge.

• Råd og fakta om gulve
  

  Vinylgulve kan være en betydelig kilde til ftalater i indeklimaet.

• Gør det selv
  

  Flere gør det selv produkter kan indeholde ftalater. På denne liste kan du f.eks. finde råd og fakta om maling eller fugemasse.

• Hormonforstyrrende stoffer
  

  Under effekter i Kemiinfo kan du læse mere om hormonforstyrrende stoffer.

Virker knappen om uddybende information ikke, kan du læse her.