Ftalater

05. august 2010
Stofferne bliver brugt til at gøre plastik blødt. Desværre kan de være problematiske for vores evne til at få børn.

Hvad er det?

Ftalater er en kemisk betegnelse for estere af ftalatsyre. Mange af de såkaldte ortho-ftalataer kan gøre nogle typer plast blødt og smidigt.

Er de et problem?

En række af ftalaterne er hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det. Ftalater er ikke bundet direkte til plasten og afgives derfor fra materialet. Dette sker hele tiden, men meget langsomt. Indeklimaet kan således blive belastet, fx ved at stofferne frigives fra vinylgulve eller el-ledninger.

Man er dog mest udsat for risiko ved direkte kontakt med plastik, som er blødgjort med ftalater. Fx hvis børn sutter på legetøj, der er lavet af blødt PVC.

PVC forurener kraftigt, hvis det bliver brændt af i et affaldsforbrændingsanlæg. Derfor bliver blødt PVC deponeret på lossepladser i stedet for at blive brændt af i forbrændingsanlæg som almindeligt affald. Med tiden er der risiko for, at ftalaterne frigives til jord og grundvand, når det ligger på en losseplads.

Hvor støder du på det?

Man anvender især ftalater i blød PVC. Blød PVC bliver brugt i mange forskellige produkter, fx ringbind, badeforhæng, voksduge, sexlegetøj, tryk på T-shirts, regntøj, gummistøver, legetøj osv.

Udover PVC har vi kendskab til, at ftalater bliver brugt i skumplast af typerne PUR (polyurethan) og EVA (ethylen-vinyl-acetate).

Kan jeg undgå dem?

Forskerne har fundet andre kemikalier, som egner sig som blødgørere af plastik. Disse er dog dyrere end ftalater. En anden mulighed, hvis du vil undgå ftalater, er at vælge produkter, der ikke er lavet af blødt PVC. Polypropylen (PP), polyethylen (PE) og EPDM-gummi kan have samme fleksible egenskaber som blødt PVC.

Hvad siger loven?

Myndighederne stiller visse krav til ftalater i produkter til børn. Et sæt regler gælder legetøj, der henvender sig til børn mellem tre og 14 år. Tre af ftalaterne må ikke være der, mens yderligere tre er forbudt, hvis legetøjet kan komme i munden.

Et andet sæt regler gælder legetøj til børn i alderen nul til tre år (36 måneder), hvor der er totalforbud mod ftalater, hvis produkterne kan kommes i munden. Forbudet gælder også udstyr, som bruges til at gøre det lettere for de små at sove eller slappe af. Eller hvis produktet anvendes til børns hygiejne eller til at spise med eller sutte på. Fx narresutter, hagesmække og ammepuder. Totalforbudet gælder dog ikke i resten af EU, hvor der gælder de samme regler som for legetøj til tre til 14-årige.

Lovgivningen har dog en lille spidsfindighed, når legetøj og udstyr til småbørn ikke kan puttes i munden. Her gælder forbudet mod alle ftalater også på nær de tre ftalater, som er forbudt i legetøj til børn over tre år, hvis det kan kommes i munden. Men der findes stort set ikke noget legetøj til denne aldersgruppe, som ikke kan kommes i munden. Et eksempel er dog bolde, der er pustet op, når man køber dem.

Andre typer udstyr til små børn som fx regntøj, gummistøvler, plast på flyverdragter, tryk på t-shirts må godt indeholde ftalater. Dog er der enkelte undtagelser, hvis fx der er tilføjet noget specielt på enden af et ærme, som børn kan putte i munden.

EU har lavet en liste over, hvilke stoffer som er hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det. Du kan læse mere om de enkelte ftalater og finde ud af, hvilke af dem der er på EUs liste, og hvilken kategori de er klassificeret i. Det kan dog være svært at vurdere, om de alle bliver brugt af industrien til at blødgøre plastik. Eller hvor ofte, de bliver brugt. Du kan læse mere om hormonforstyrrende stoffer her.

Se også

Handlinger tilknyttet webside
Arkiveret under