Fluorid

Hvad er det?

Fluorid er ionformen af den naturlige gas fluor.

Når der tales om fluor i tandpasta, er tandpastaen tilsat fluorid-ionen.

Er det et problem?

Fluorid kan blive til et problem for sundheden, når det indtages i for store mængder. For meget fluor kan nemlig føre til udvikling af dental fluorose, der går ud over tandemaljen og kan gøre tænderne hvide og kridtagtige eller i nogle tilfælde brunligt misfarvede. Dette ses f.eks. i lande med høj fluoridindhold i drikkevandet. I Danmark vil man under normale omstændigheder ikke komme til at indtage for meget fluorid.

Hvor findes det?

Fluorid findes i små mængder i drikkevandet. Desuden indeholder mange tandpastaer fluorid. Du kan også finde fluorid i mundskyllemiddel og nogle slags tyggegummi.

Fluorid findes generelt i tandpasta på to former: Sodium monofluorophosphate og sodium fluoride.

Hvad siger loven?

Indholdet af fluorid i drikkevand må maksimalt være 1,5 mg/l i EU.
I nogle af Danmarks kommuner er der en forhøjet mængde fluor i drikkevandet. Her er det en god ide, at forhøre sig hos sin tandlæge om hvilken mængde fluor i tandpastaen, der ville være passende.

Det er ikke et lovkrav at tandpastaer skal indeholde fluorid. Der kan dog ses en sammenhæng mellem en større mængde fluorid i tandpastaen og færre antal huller i tænderne. Der er sat maksimums grænser for fluorid i tandpasta, for at undgå fluorose.

Tandlægeskolen i København anbefaler: at du bruger en tandpasta med fluor. Jo mere fluor, des bedre beskyttelse mod huller i tænderne. Tandlægeskolen anbefaler desuden, at fluorindholdet

• maksimalt er 1100 ppm til børn i alderen 0 - 3,5 år og

• maksimalt er 1500 ppm til voksne og børn fra 3,5 år og opefter.

Mængden af tandpasta på tandbørsten er vigtig, især for børn mellem nul og 3,5 år. Derfor anbefaler Tandlægeskolen forældre med små børn i alderen 0-3,5 år, at børste tænder med en mængde tandpasta, der svarer til halvdelen af barnets lillefingernegl. For større børn er tommelfingerreglen, at man ikke skal bruge mere tandpasta til sit barn, end hvad der svarer til barnets lillefingernegl.

Hvad kan du selv gøre

• Du kan følge anbefalingerne fra Tandlægeskolen

• Du kan være opmærksom på, om du bor i et af de områder i Danmark, som har et særligt højt fluorindhold i drikkevandet.

Se også

• Andre fluorforbindelser
  Her kan du læse om andre stoffer, der indeholder fluor