Bisphenol S
Cas nr.
80-09-1
Alternative stavemåder
4,4’-sulphonyldiphenyl / BPS / 4,4’-sulfonbisphenol / bis(4-hydroxyphenyl)sulfon / 4,4’-dihydroxydiphenylsulfon
Vi vurderer at stoffet har følgende effekt
| Allergifremkaldende | Hormonforstyrrende | Miljøbelastende | CMR-effekt |
|---|---|---|---|
![]() |
![]() |
Læs om, hvilken viden der kan danne grundlag for de forskellige vurderinger.
Hvad er det for et stof?
Bisphenol S (BPS) består af to phenol grupper, som er placeret på hver sin side af en sulfonyl-gruppe. Stoffet hører til gruppen af bisphenoler.
Hvad er problemet?
Bisphenol S mistænkes for at være hormonforstyrrende. Men foreløbig er effekten kun set i laboratoriet og er ikke blevet bekræftet ved dyreforsøg. Da stoffet minder om bisphenol A, er man bekymret for, at det kan have de samme effekter.
Derudover mistænkes stoffet for at kunne give allergi ved hudkontakt.
Hvor støder du på det?
Bisphenol S findes som byggesten i plasttypen polyethersulfone. Derfor kan det afgives til mad som opbevares i denne type materiale. Bisphenol S bruges også i epoxylim og lakker. Vi ved ikke, om det findes i dåser og dåsemad, som det er tilfældet med bisphenol A.
Brugen af bisphenol S er øget, siden bisphenol A i polycarbonat er blevet begrænset i sutteflasker.
Stoffet er fundet i forskellig papirtyper heriblandt kasseboner og pengesedler.
Hvad siger loven?
Bisphenol S må gerne bruges i fødevarekontaktmaterialer som monomer. Men der er en grænse for hvor meget det må afgive i det færdige produkt.
Klassificeringer og lister
Ord, som er understreget med prikker, bliver forklaret, når du holder musen hen over
|
Vi har søgt efter stoffet i |
Her kan du se, hvilke problematiske |
|---|---|
|
- |
|
| R43 |
|
| - |
|
| - |
|
|
EU's prioriteringsliste over mulige hormonforstyrrende stoffer |
- |
|
- |
|
|
- |
|
|
Det Norske klima- og forurensningsdirektoratets prioritetsliste |
- |
| - |
|
|
- |
|
| - |
|
| - |
Bisphenol S er fundet at virke som det kvindelige kønshormon østrogen, ligesom bisphenol A. Studiet er lavet i laboratoriet og er endnu ikke bekræftet i dyr. Se undersøgelsen her.
Tidligere vurderinger af stoffet
Vi har tidligere vurderet stoffet problematisk i forhold til allergi. Nu er der også mistanke til en hormonforstyrrende effekt og til, at det er farligt ved indtag.
Hvad kan du selv gøre?
-
vælge friske eller ferske fødevarer, da de ikke har haft lang tids kontakt med en emballage.
-
undgå plast til fødevarer, som er lavet af polyethersulfon. Vi ved, at bisphenol S kan frigives fra plasten, når plasten opvarmes, som det er tilfældet med sutteflasker.
-
vælge fødevarer på glas frem for dåse. Nogle dåser er på indersiden lakeret med epoxylak, som kan indeholde bisphenol A. Bisphenol S findes også i epoxy, men vi ved ikke om den bruges i lakering til dåser. Vær dog opmærksom på, at også låg til glas muligvis indeholder de to stoffer.
- lade være med at putte kasseboner i munden. Nogle boner er nemlig behandlet med bisphenol S. Det er også en god idé, at vaske hænder efter du har håndteret kvitteringer, og at undgå at børn får fingrene i dem.
Du kan få mere viden
- Råd om emballage til fødevarer
Her kan du læse mere generelt om, hvad du kan gøre for at tage hensyn til miljøet og sundheden, når maden skal beskyttes.
- Råd om plast
Plast gør nytte i mange produkter. Den kan dog være problematisk, enten fordi der under produktionen er tilsat problematiske stoffer, eller fordi plasttypen i sig selv er problematisk. Du kan klikke videre til Fakta om plast og korte beskrivelser af de forskellige plasttyper.
- Bisphenol A-fri plast og lak er ikke altid sundt
Du kan læse vores nyhed fra juli 2012 om bisphenol S



