Sådan vurderer vi stofferne
Videnskabelig viden er fundamentet
Vi lægger vægt på, at vores stofvurderinger bygger på et sagligt og velfunderet vidensgrundlag. Viden om stoffer der kan være problematiske i forhold til miljø og sundhed, søges i videnskabelig litteratur, rapporter og udredninger samt databaser og på relevante lister. Eksempler kan være EU's database over mulige hormonforstyrrende stoffer, Miljøstyrelsens forskellige kemikalielister og udtalelser (de såkaldte opinions) fra EU's videnskabelige komitéer. I tabellen nedenfor kan du se en oversigt over de væsentligste kilder til kategorisering af miljø- og sundhedsskadelige stoffer.
Vi er forsigtig
For nogle stoffer vil der foreligge en fyldestgørende dokumentation for stoffets miljø- og sundhedsskadelige effekt. For andre vil der være usikkerhed om en effekt, f.eks. undersøgelser der peger i flere retninger. Vores kriterier følger et forsigtighedsprincip, hvor begrundet videnskabelig tvivl fører til, at et stof anses for problematisk.
Vi følger og anvender desuden i vid udstrækning de kriterier, der er fastsat for at kunne bruge de officielle miljømærker Blomsten og Svanen. Dog kan vi i nogle tilfælde vælge en mere restriktiv vurdering, f.eks. hvis der er kommet ny viden frem siden sidste opdatering af miljømærkekriterierne, som vurderes at være relevant for forbrugerne at kende. Endeligt kan nogle stoffer vurderes at være et problem i visse produktkategorier, men ikke i andre. Referencer og begrundelser angives altid her på hjemmeside under det enkelt stof i Kemiinfo.
Vi anlægger et bredt forbrugerperspektiv i vores test. Dette betyder, at vi eksempelvis tager i betragtning, at visse grupper af forbrugere, f.eks. børn og gravide, er særligt udsatte. Vi anser det heller ikke altid for tilstrækkeligt at se isoleret på det enkelte stof eller produkt i vurderingen af stoffers miljø- og sundhedsmæssige effekter. Både mennesker og miljø udsættes nemlig for stoffer, der kan være problematiske, fra mange forskellige kilder.
Den samlede belastning mindskes
Man ved, at f.eks. hormonforstyrrende stoffer, der hver for sig findes i koncentrationer uden målelig effekt, tilsammen kan give en effekt. Det kan derfor give god mening at viderebringe oplysninger til forbrugerne om, hvordan man gennem sit valg af produkter generelt kan nedsætte sit kemikalietryk. Også selv om det sker ved at differentiere mellem produkter, som hver især overholder gældende lovgivning og grænseværdier for enkeltstoffer.
Udgangspunkt i klassificeringer
Når vi vurderer et stof som problematisk, sker det som regel på baggrund af en eller flere klassificeringer.
Producenter og importører skal klassificere deres kemiske stoffer og blandinger. Ved en klassificering kortlægger man, om det rene stof har skadelige virkninger, og hvilke skadelige virkninger det evt. har. På nuværende tidspunkt er der ca. 8000 klassificerede stoffer, som kan findes i EU's liste over harmoniseret klassificering.
Et stof kan godt være problematisk, selvom det ikke er klassificeret. F.eks. er en række stoffer kendt for at være allergifremkaldende, uden at de er klassificeret som dette.
Samtidig kan et klassificeret stof godt være uproblematisk, hvis det optræder i en blanding f.eks. et produkt og dermed er i en lavere koncentration, end hvis det var et rent stof. Det er dog ikke muligt for forbrugerne at se på et produkt, hvor meget af et givent stof, der er i det.
Da vi skal hjælpe de forbrugere, som ønsker at være ekstra forsigtige, er et stof derfor problematisk hos os, hvis det rene stof har en effekt, som vi anser for at være problematisk.
I udgangspunktet anser vi effekter, som har en blivende effekt på mennesker eller miljøet, som problematiske. Det betyder, at stoffer, som f.eks. giver et midlertidigt irritationsudslæt, ikke er problematisk hos os, mens stoffer, der giver allergi, som er en blivende tilstand, er problematiske. Nogle stoffer vil have effekter, som kun er problematisk i bestemte produktgrupper. Hvis et stof for eksempel har en effekt ved indånding, så vurderer vi stoffet som problematisk, når det findes i produkter, hvor der, ved normal brug, er en risiko for at indånde stoffet.
Hvilke effekter og klassificeringer vi vurderer som problematiske, kan du se nedenfor i tabellen.
Oversigt over væsentligste kilder til vurdering af stoffer: Læs mere om kilderne ved at trykke på dem.
|
Kilde
|
Evt. klassificering/kategorisering
|
Andre bemærkninger
|
|---|---|---|
|
Alle stoffer på denne liste optages på listen over problematiske stoffer |
||
|
EU's prioriteringsliste over mistænkte hormonforstyrrende stoffer |
- EU Kat. 1 stoffer - EU Kat. 2 stoffer - EU Kat. 3b stoffer |
|
|
EU's liste over harmoniseret klassificering
|
Sundhedsskadelig R20, R21, R22 Giftig/meget giftig R23, R24, R25, R26, R27, R28, R39 Allergifremkaldende R42, R43 Kræftfremkaldende R40,R45, R49 Mutagen R46,68 Reproduktionsskadende R60, R61, R62, R63 Miljøbelastende R50, R51, R52, R53 Andre klassificeringer R33, R48, R64 |
Det vurderes om de angivne klassificeringer er relevante for det testede produkt. Fx. kan et stof der kan give overfølsomhed ved indånding være relevant i flydende pletfjerner, men ikke i en fast håndsæbe. |
|
Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer
|
Sundhedsskadelig R22
R25, R28 Kræftfremkaldende R40 Mutagen R68 Reproduktionsskadende R63 Allergifremkaldende R43 Miljøbelastende R50, R51, R52, R53 |
Miljøstyrelsen har udarbejdet den vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer pga. den store datamangel der er for kemiske stoffer. Stofferne på listen er identificeret via computer- modeller og der er derfor nogen usikkerhed forbundet med de foreslåede klassificeringer.
Læs mere om hvordan vi håndterer denne usikkerhed i vores vurdering af stoffer her. |
|
|
Alle stoffer optages på listen over problematiske stoffer. |
|
|
International Agency for Research on Cancer
|
- IARC gr. 1 - IARC gr. 2A - IARC gr. 2B
|
Det vurderes om de angivne kategorier er relevante for det testede produkt. Fx. kan et stof være klassificeret som kræftfremkaldende ved indånding af partikler af stoffet og vil så ikke være relevant ved anvendelse af stoffet i en creme. |
|
Opinions fra EU's videnskabelige komitéer
|
|
Vurderes det i en opinion fra en af EU's videnskabelige komitéer at et stof er problematisk eller at der ikke foreligger tilstrækkelig materiale til at konkludere at et stof ikke er problematiske i kosmetik, optages stoffet på IMS kriterieliste |
|
Det norske Klima- og Forurensningsdirektorats prioriteringsliste
|
|
Alle stoffer på denne liste optages på listen over problematiske stoffer |
|
|
|
Det vurderes hver gang om kildematerialet er godt nok til at kunne inkludere et stof på listen over problematiske stoffer |
|
|
Følgende stofgrupper der er angivet at kunne give allergi på centerets hjemmeside - Konserveringsstoffer - Parfumestoffer - Hårfarver |





