Sådan vurderer vi stofferne

Videnskabelig viden er fundamentet

Vi lægger vægt på, at vores stofvurderinger bygger på saglig og velfunderet viden. Vi søger viden om stoffer, der kan være problematiske i forhold til miljø og sundhed, i videnskabelig litteratur, rapporter og udredninger samt databaser og på relevante lister. Vi tjekker for eksempel EU's database over mulige hormonforstyrrende stoffer, Miljøstyrelsens forskellige kemikalielister og udtalelser (de såkaldte opinions) fra EU's videnskabelige komitéer. I tabellen nedenfor kan du se en oversigt over de kilder vi især bruger til kategorisering af miljø- og sundhedsskadelige stoffer.

Vi er forsigtige

For nogle stoffer vil der foreligge en fyldestgørende dokumentation for stoffets miljø- og sundhedsskadelige effekt. I andre tilfælde kan der være usikkerhed om en effekt, f.eks. undersøgelser der peger i flere retninger. Vores kriterier følger et forsigtighedsprincip, hvor begrundet videnskabelig tvivl fører til, at vi anser et stof som problematisk.

Vi følger og anvender desuden i vid udstrækning de kriterier, der er fastsat for at kunne bruge de officielle miljømærker Blomsten og Svanen. Dog kan vi i nogle tilfælde vælge en mere restriktiv vurdering. For eksempel hvis der er kommet ny viden frem siden sidste opdatering af miljømærkekriterierne, som vi vurderer er relevant for forbrugerne at kende. Endeligt kan vi vurdere, at nogle stoffer er problem i visse produktkategorier, men ikke i andre. Referencer og begrundelser angives altid her på hjemmeside under det enkelt stof i Kemiinfo.

Når vi tester produkter, gør vi det med danske forbrugeres interesser for øje. Det betyder for eksempel, at tager i betragtning, at visse grupper af forbrugere, f.eks. børn og gravide, er særligt udsatte. Vi anser det heller ikke altid for tilstrækkeligt at se isoleret på det enkelte stof eller produkt i vurderingen af stoffers miljø- og sundhedsmæssige effekter. Både mennesker og miljø udsættes nemlig for stoffer, der kan være problematiske, fra mange forskellige kilder.

Den samlede belastning mindskes

Det er efterhånden grundigt belyst, at f.eks. hormonforstyrrende stoffer, der hver for sig findes i koncentrationer uden målelig effekt, tilsammen kan give en effekt. Det kan derfor give god mening at viderebringe oplysninger til forbrugerne om, hvordan man, gennem sit valg af produkter generelt, kan nedsætte sit kemikalietryk. Også selv om det sker ved at vælge mellem produkter, som hver især overholder gældende lovgivning og grænseværdier for enkeltstoffer.

Udgangspunkt i klassificeringer

Når vi vurderer et stof som problematisk, sker det som regel på baggrund af en eller flere klassificeringer.

Producenter og importører skal klassificere deres kemiske stoffer og blandinger. Ved en klassificering kortlægger man, om det rene stof har skadelige virkninger, og hvilke skadelige virkninger det evt. har. På nuværende tidspunkt er der ca. 8000 klassificerede stoffer, som kan findes i EU's liste over harmoniseret klassificering.

Et stof kan godt være problematisk, selvom det ikke er klassificeret. F.eks. er en række stoffer kendt for at være allergifremkaldende, uden at de er klassificeret som dette.

Samtidig kan et klassificeret stof godt være uproblematisk, hvis det optræder i en blanding, f.eks. i et produkt, og dermed er i en lavere koncentration, end hvis det var et rent stof. Det er dog ikke muligt for forbrugerne at se på et produkt, hvor meget af et givent stof, der er i et produkt.

Vi vil hjælpe de forbrugere, som ønsker at være ekstra forsigtige. Derfor kalder vi et stof problematisk, hvis det rene stof har en effekt, som vi anser for at være problematisk. Vi vurderer ikke en specifik risiko i forhold til koncentrationer.

I udgangspunktet anser vi effekter, som har en blivende effekt på mennesker eller miljøet, som problematiske. Det betyder, at stoffer, som f.eks. giver et midlertidigt irritationsudslæt, ikke er problematisk hos os, mens stoffer, der giver allergi, som er en blivende tilstand, er problematiske. Nogle stoffer vil have effekter, som kun er problematisk i bestemte produktgrupper. Hvis et stof for eksempel har en effekt ved indånding, så vurderer vi stoffet som problematisk, når det findes i produkter, hvor der, ved normal brug, er en risiko for at indånde stoffet.

Du kan se nedenfor, hvilke effekter og klassificeringer vi vurderer som problematiske. Vi har i april 2012, revurderet vores kriterier og tilføjet nye klassificeringer til listen. Der vil være en periode, hvor de nye kriterier ikke er fuldt implementeret i vores vurderinger.

Oversigt over væsentligste kilder til vurdering af stoffer: Læs mere om kilderne ved at trykke på dem.