Siden bliver ikke længere opdateret

Informationscenter for Miljø & Sundhed er lukket, og siderne på denne hjemmeside er senest opdateret i november 2013. Datoen for seneste opdatering af sidens indhold ses under overskriften. Bemærk, at der kan være kommet ny viden siden sidste opdatering.

Du kan altid læse gode råd til sunde og miljøvenlige valg i hverdagen på Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk/Borger/Temaer/.

Du kan få svar på spørgsmål indenfor Miljøministeriets faglige område ved at kontakte Miljøministeriets Informationscenter: http://www.mim.dk/Ministeriet/Kontakt/Informationscenter/

Hormonforstyrrende stoffer

06. juli 2011
Nogle stoffer påvirker vores hormonsystem.
Hormonforstyrrende stoffer

Fostre og børn er mere sårbare end voksne over for hormonforstyrrende stoffer.

Hvad er hormonforstyrrende stoffer?

Hormonerne styrer mange processer i kroppen. For eksempel hvordan fosteret udvikles inde i mors mave, og hvordan vi vokser og kønsmodnes. Hormonerne er også helt afgørende for den normale funktion af kønsorganerne hos både mænd og kvinder.

Ydre faktorer såsom stress og kemikalier kan påvirke hormonsystemet. Nogle kemiske stoffer har samme virkning som kroppens naturlige hormoner, mens andre påvirker, hvordan de naturlige hormoner virker i kroppen. Det er de stoffer, som går under betegnelsen hormonforstyrrende stoffer.

Det er især stoffer som visse ftalater, dioxiner, PCB-forbindelser, nonylphenoler og bisphenol-A, der er i fokus, når snakken går på hormonforstyrrende stoffer. Nogle af stofferne har en dokumenteret hormoneffekt, andre er mistænkt for at have det.

Er det et problem?

Eksperterne har mistanke til, at de hormonforstyrrende stoffer kan påvirke en lang række processer i vores kroppe. For eksempel hvornår børn kommer i puberteten og vores evne til at få børn. Desuden mistænkes stofferne for at kunne fremkalde visse former for kræft og skabe misdannede kønsorganer. Et andet område er fedme, hvor man også mistænker de hormonforstyrrende stoffer for at have indflydelse. Vores viden om, hvordan de hormonforstyrrende stoffer påvirker os i praksis, bliver hele tiden større, men området er stort og komplekst, og der mangler stadig meget viden

Vi er ikke lige følsomme overfor en eventuel påvirkning i løbet af livet. Fostre og børn er mere sårbare, og derfor er det en god ide især at beskytte dem.

Hvor støder du på dem?

De hormonforstyrrende stoffer kan optræde i f.eks. vinylgulve, tøj, visse malinger, rengøringsmidler, kosmetik og legetøj. Men også vores adfærd kan føre til dannelse af hormonforstyrrende stoffer. For eksempel kan der blive dannet dioxiner, hvis man tænder op i brændeovnen med imprægneret eller malet træ.

Hvad siger loven?

I dagligdagen kan vi blive udsat for mange af de stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Et generelt forbud mod anvendelsen af disse stoffer findes nemlig ikke, og selvom enkelte af stofferne er forbudt, delvist begrænset eller underkastet en godkendelsesordning, hvor brugen af stoffet vurderes i en konkret sammenhæng, er flere af dem ikke reguleret.

EU har i 2007 udarbejdet en samlet liste over stoffer, der anses for at være hormonforstyrrende eller potentielt hormonforstyrrende. EU's prioriteringsliste over mistænkt hormonforstyrrende stoffer tæller 194 stoffer, som er opført med en kategori 1 eller en kategori 2.

Når et stof er opført på listen med en kategori 1, betyder det ikke nødvendigvis, at det er endeligt bevist, at stoffet er hormonforstyrrende. Men det betyder, at der foreligger dokumentation for hormonforstyrrende effekter i levende dyr. Står et stof opført med kategori 2, er der dokumentation for effekter på celler.

Listen er ment som en prioriteringsliste for myndighederne, så de kan få overblik over, hvilke stoffer der er brug for mere viden om. Listen er ikke blevet opdateret siden den udkom, og da der er kommet ny viden på området siden listen blev lavet, kan der være stoffer, som forstyrrer hormonerne, men som ikke står på listen. En række af stofferne er optaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.

Hvad kan du selv gøre?

  • Vælg miljømærkede produkter. Se efter Svanen eller Blomsten. Mærkerne garanterer, at produktet er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori. Der er desuden taget hensyn til din sundhed.

  • Undgå produkter med bromerede flammehæmmere. De kan bl.a. findes i elektronik.

  • Fravælg produkter af plast blødgjort med ftalater. Mange af ftalaterne er hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det, og de kan findes i blødt PVC.

  • Køb nye sutteflasker i stedet for at arve. Sutteflasker, der er solgt før den 1. juli 2010 kan være lavet af polycarbonat. Når denne plasttype bliver slidt, frigives bisphenol A, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

  • Spis økologisk. Så minimerer du indtaget af pesticider. Nogle af disse mistænkes for at være hormonforstyrrende. Desuden er indholdet af konserveringsmidler begrænset.

Se også

Handlinger tilknyttet webside