Siden bliver ikke længere opdateret

Informationscenter for Miljø & Sundhed er lukket, og siderne på denne hjemmeside er senest opdateret i november 2013. Datoen for seneste opdatering af sidens indhold ses under overskriften. Bemærk, at der kan være kommet ny viden siden sidste opdatering.

Du kan altid læse gode råd til sunde og miljøvenlige valg i hverdagen på Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk/Borger/Temaer/.

Du kan få svar på spørgsmål indenfor Miljøministeriets faglige område ved at kontakte Miljøministeriets Informationscenter: http://www.mim.dk/Ministeriet/Kontakt/Informationscenter/

Navigation kidhd
 

Test af solcreme 2008

29. maj 2008
Det er muligt at beskytte sig mod solens skadelige stråler og samtidig undgå miljø- og sundhedsskadelige stoffer, afslører denne deklarationstest af solcremer

TESTEN ER MERE END TO ÅR GAMMEL - INDHOLDET ER DERFOR FORÆLDET

Solen er dejlig at være i. Men de varme stråler kan give hudkræft og får huden til at ældes tidligere. Derfor er det vigtigt at dyrke sol med omtanke. Søge skygge i den stærke middagssol, dække kroppen til med let sommertøj og hat og bruge solbriller. Se evt. mere på skrunedforsolen.dk.

Solcreme er vigtigt at bruge, hvis man opholder sig i solen med bar hud. Hovedreglen er, at alle solcremer er bedre end ingen! Også selvom de indeholder stoffer, der kan belaste miljøet eller sundheden. Risikoen for hudkræft er nemlig mange gange større.

Hvis man kigger sig godt for, kan det imidlertid lade sig gøre både at beskytte sig mod solen og begrænse mødet med problematiske stoffer. Det viser denne deklarationstest af 13 solcremer, som Informationscenter for Miljø & Sundhed har udført i samarbejde med Tænk.

Sådan har vi gjort

TÆNK har udvalgt solcremerne og desuden undersøgt deres funktionsevne. 13 solcremer er indkøbt på apoteket, i Matas, supermarkedet og helsekostforretninger i hovedstadsområdet. Der er valgt solcremer med en faktor 15-20. Børnesolcreme har ikke været en del af testen.

Vi har gennemgået samtlige indholdsstoffer, der er angivet i deklarationerne med henblik på at vurdere, om produkterne indeholder stoffer, der kan være problematiske for miljø eller sundhed. Det drejer sig om stoffer, der er giftige for vandmiljøet, bioakkumulérbare, mistænkt for at være hormonforstyrrende eller allergifremkaldende.

Det viser testen

En enkelt solcreme af de undersøgte solcremer indeholder slet ingen af de kemikalier, som vi vurderer kan være problematiske i forhold til miljø og sundhed. Det drejer sig om, Coop's Änglemark Sunlotion faktor 15 (svanemærket), som vi derfor udnævner til bedste valg i denne test.

Mange indeholder parfume

Testen her viser, at 10 ud af de 13 solcremer indeholder parfume, og i syv tilfælde drejer det sig om et eller flere af 26 deklarationspligtige parfumestoffer.

"Uparfumeret" med parfume

Et enkelt produkt, Cosmea sollotion indeholder benzyl alcohol, som er et af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer. På emballagen fremgår det ellers, at produktet er "uparfumeret", ligesom der heller ikke er angivet parfume i deklarationen. Vi vurderer, at produkt er ulovligt markedsført og har derfor anmeldt det til Miljøstyrelsen.

Producenten af solcremen har oplyst i et høringssvar til os, at benzyl alcohol er tilsat for at konservere og ikke for at parfumere produktet. Miljøstyrelsen har i et svar til os oplyst, at produktet ikke må anprises, som "uparfumeret", hvis det indeholder parfume, uanset hvilken anvendelse stoffet har i det pågældende produkt. Miljøstyrelsen har også orienteret producenten af solcremen herom.

Parabener stadig udbredte

Otte solcremer indeholder en eller flere parabener. Fire af produkterne indeholder kun methylparaben og ethylparaben.

Kemiske solfiltre

Fire solcremer indeholder det kemiske UV-filter octylmethoxycinnamate (OMC), som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. En enkelt af de fire solcremer indeholder desuden UV-filteret benzophenone-3, som også er under mistanke for at være hormonforstyrrende.

Solcremer og miljø

Hopper man en tur i bølgen blå med solcreme på, kan det bidrage til at belaste miljøet, hvis solcremen fx indeholder stoffer, der er giftige for vandlevende organismer. Nærværende test viste, at 10 af de 13 undersøgte solcremer indeholder et eller flere stoffer, der er problematiske at få ud i naturen. Det drejer sig om stofferne; BHT, cyclopentasiloxan, cetyl alcohol, ethylhexyl salicylate, myristyl alcohol og EDTA.

Stærke stråler

Tidligere vurderede de fleste eksperter, at det kun var nødvendigt at beskytte sig mod solens UVB-stråler. Men nyere forskning peger på, at også UVA-strålerne kan skade hudens DNA. Skader som i sidste ende kan forårsage hudkræft. Det er derfor vigtigt at beskytte sig mod både UVA- og UVB-stråler. EU har nu opfordret til, at solcremer beskytter mod både UVA og UVB, og at det angives på emballagen.

På 12 af de 13 undersøgte produkter fremgår det af emballagen, at de både beskytter imod UVB og UVA, og disse har dermed fuldt EU's henstilling. Det sidste produkt har hverken angivet, om det beskytter mod UVA eller UVB, men den oplyste Sun Protection Factor (SPF) viser, at det beskytter mod UVB.

Producenternes kommentarer

Når vi udfører test sendes resultaterne som fast procedure til høring blandt producenter og importører, før de offentliggøres. Disse har herefter mulighed for at sende evt. kommentarer til testens resultat, metode og udvalgte stoffer. Vi har i denne test modtaget fem høringssvar. Du kan også læse vores kommentarer herpå.

Begrænsninger i testen

Testen er udført som en deklarationstest. Dvs. at vi har undersøgt, hvilke stoffer producenten har angivet i deklarationen. Der er ikke undersøgt i hvilke koncentrationer stofferne optræder. Der er alene konstateret, hvis et stof, som vi anser som problematisk optræder i deklarationen.

Formålet med sådan en test at hjælpe forbrugere, der ønsker at nedsætte deres generelle belastning af miljø- og sundhedsproblematiske stoffer. Dette gøres ved at differentiere lovlige produkter indenfor en bestemt produktgruppe.

Det kan du gøre

  • Undgå middagssolen mellem kl. 12 og 15

  • Søg skygge - medbring evt. selv parasol, strandtelt eller solsejl

  • Brug hat og tag noget let tøj på

  • Brug solcreme med mindst faktor 15

  • Brug solcreme med både UVA- og UVB-beskyttelse

  • Vælg en solcreme uden miljø- og sundhedsskadelige stoffer

  • Sørg for at bruge nok solcreme - en god håndfuld til en voksen person.

Se også

Coop Änglamark Sunlotion

  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Biotherm Sun

  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Cosmea Sollotion

  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Estee Lauder Anti-Aging Sun Lotion

  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Garnier Ambre Solaire

  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Lancôme Sôleil DNA Guard

  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Lavera Family Sun Spray

  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

L'Oreal Solar Expertise Milk

  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

L'Oreal Solar Expertise Spray

  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Matas Sollotion

  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Nivea Sun Light Feeling Sun Lotion

  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Piz Buin Tan Intensifier Lotion

  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Vichy Capital Soleil

  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Handlinger tilknyttet webside
Arkiveret under