Siden bliver ikke længere opdateret

Informationscenter for Miljø & Sundhed er lukket, og siderne på denne hjemmeside er senest opdateret i november 2013. Datoen for seneste opdatering af sidens indhold ses under overskriften. Bemærk, at der kan være kommet ny viden siden sidste opdatering.

Du kan altid læse gode råd til sunde og miljøvenlige valg i hverdagen på Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk/Borger/Temaer/.

Du kan få svar på spørgsmål indenfor Miljøministeriets faglige område ved at kontakte Miljøministeriets Informationscenter: http://www.mim.dk/Ministeriet/Kontakt/Informationscenter/

Håndsæbe

01. juni 2010
Når du køber sæben, er det ikke lige meget, hvilken en du vælger. Håndsæbe kan nemlig belaste miljø og sundhed.
Håndsæbe

Råd om håndsæbe

De fleste af os vasker hænder for at blive rene og undgå sygdomme. Vil du være forsigtig med hensyn til problematiske kemikalier ved håndvasken, kan du følge nedenstående råd.

Når du køber håndsæbe, kan du:

  • vælge en håndsæbe med det nordiske miljømærke Svanen.

  • købe produkter med Den blå krans. Disse må ikke indeholde parfume. Svanemærket håndsæbe til børn må heller ikke indeholde parfume.

  • se efter produkter, som specifikt skriver, at de ikke indeholder parfume. Se f.eks. efter udtryk som ”uparfumeret” eller ”uden parfume”.

  • læse indholdsdeklarationen, før du køber sæben. Hvis du er bekymret, kan du slå stofferne i indholdsdeklarationen op på vores hjemmeside. Det gør du nemmest ved at skrive ”ki” (for kemiinfo) i starten af søgefeltet og søge efter stofferne et efter et.

Mere viden

Informationscenter for Miljø & Sundhed har samlet en række faktuelle oplysninger om håndsæbe og hånddesinfektionsmidler.

Handlinger tilknyttet webside