Fokus på solcreme

Fokus på solcreme

Brug den rigtige mængde solcreme, lyder et godt råd. Læs her, hvordan du kan tage hensyn til miljø og sundhed.

Få os ud

IMS kan komme ud og holde foredrag

Vores medarbejdere ved rigtig meget om kemiske stoffer i forbrugerprodukter, og den viden vil vi meget gerne dele - også gennem foredrag

 

Fokus på udklædning til fastelavn

07. februar 2012
Festligt kostume og sminke hører med, når katten slås af tønden. Men børne-makeuppen kan indeholde problematisk kemi
Fokus på udklædning til fastelavn

IMS´fokus på fastelavnssminke

Når de udklædte unger skråler "Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have", er de ofte sminket fra det ene øre til det andet. Men når sminken til Darth Vader, prinsessen eller heksen bliver lagt i indkøbskurven, kan der følge problematiske stoffer med i købet. For eksempel allergifremkaldende stoffer, eller kemiske forbindelser der kan påvirke mikroorganismer i vandmiljøet. Sminken kan også indeholde stoffer, der er under mistanke for at være hormonforstyrrende.

Når I laver kostumer

Kaster du dig ud i selv at kreere et kostume til dit barn, kan du:

  • vælge hobbyprodukter uden faresymboler.

  • vælge A-mærkede hobbyprodukter. Mærket sikrer dig ikke fuldstændig mod problematiske stoffer, men det sætter visse krav til indholdsstofferne.

  • vaske børnenes hænder grundigt, hvis de har været med til at male og lime på kostumet.

Når du køber sminkefarve

Mulighederne er mange for at finde farver til børnene. Sidste år testede vi 66 produkter, som bruges til at sminke børn. Se testen fra 2011. Vi har ikke testet fastelavnssminker i år. Men du kan selv undersøge indholdet, ved at kigge på oplysningerne på pakken. For selvom emballagen ser ud som sidste år, er det muligt at indholdet har ændret sig. Det kan også meget vel være, at der er kommet nye produkter på markedet.

Når du tjekker indholdsdeklarationen

Alle indholdsstoffer i kosmetik – også i børnesminke - skal fremgå af emballagen. Du kan se en samlet liste over de stoffer, som vi vurderer som værende problematiske i personlig pleje her. Andre lister er begrænset til stoffer, som:

Da vi testede børnesminke i starten af 2011, fandt vi flere problematiske stoffer. Nedenfor har vi delt dem ind i de fire generelle effekter, som vi arbejder med. Når du læser listen, skal du dog være opmærksom på, at vurderinger af stoffer kan ændre sig over tid. Desuden kan der være kommet nye produkter på markedet, og de gamle kan være blevet lavet om, siden vi lavede testen. Listen kan derfor kun bruges til at screene dit produkt.

Allergifremkalde stoffer*: Parfume, DMDM Hydantoin, Iodopropynyl butylcarbamate og CI 60725

Stoffer der er mistænkt for at være hormonforstyrende: Parabenerne butylparaben, ethylparaben, isobutylparaben, methylparaben og propylparaben

Miljøbelastende stoffer: Benzyl salicylate, BHT, butylphenyl methylpropional, disodium distyrylbiphenyl disulfonate, ethylhexyl isononanoate, laureth-7 og parabenerne butylparaben, ethylparaben, isobutylparaben, propylparaben, sodium stearate samt farvestofferne** CI 14700, CI 42090 og CI 77947

Mistænkte CMR-stoffer***: BHT, coumarin, disodium distyrylbiphenyl disulfonate, ethylparaben, isopropyl palmitate, linalool, methylparaben og sodium lauryl sulfate samt farvestofferne** CI 12490, CI 14700, CI 15850, CI 16035, CI 17200, CI 19140 og CI 42090.

* Da testen blev udført, mistænkte man p-anisic acid for at være allergifremkaldende. Denne mistanke er fjernet.
**Nogle producenter sætter en bindestreg efterfulgt af et 1- eller 2-tal bag nogle af CI-numrene. Det betyder ikke noget for, om stoffet er problematisk eller ej.
***Da testen blev lavet, mistænkte man eugenol for at have en cmr-effekt. Denne mistanke er nu fjernet.

Når børnene skal sminkes

Her får du fire gode råd, som du kan bruge, når børnene bliver sminket:

  • brug sminke med måde. Begræns brugen og lad det ikke være en hverdagsfornøjelse. Ifølge Astma-Allergi Danmark er en gang om året sjældent et problem med hensyn til allergi.

  • undlad at sminke hud, der er tør, revnet eller ramt af eksem.

  • stop med at bruge sminken, hvis barnet reagerer allergisk.

  • bruge en fed, uparfumeret, svanemærket underlagscreme på huden, inden du anvender sminken.

Efter festen

Når sminken skal af igen, kan I være omhyggelige med at få sminken fjernet. Brug evt. en uparfumeret svanemærket lotion og vand. Nogle af stofferne i sminken kan være problematiske for miljøet, hvis de bliver sendt ud gennem afløbet. Derfor kan det være en god idé, at opsamle så mange rester af sminken som muligt på f.eks. renseservietter. Så kommer sminkeresterne nemlig i skraldespanden, i stedet for i afløbet.

Du kan få mere viden

Handlinger tilknyttet webside
Råd til nye og kommende forældre

Pjece om kemiske stoffer i produkter til små børn og gravide

Gratis pjece om kemiske stoffer i produkter til små børn og gravide

Tema om personlig pleje

Tema20112x3.jpg

En guide til når du køber kosmetik og andre produkter til personlig pleje